Èn beregner. Over 5.000 leads!

Hos CarAds er et af vores mål at hjælpe bilforhandlere med at tiltrække og konvertere flere leads. Og et af de værktøjer, der for alvor har vist sit værd, er vores besparelsesberegner til elbiler.

På knapt et halvt år har beregneren genereret over 5.000 leads til bilforhandlere over hele landet. Nu lancerer vi version 2.0 – læs her hvorfor. 

Voksende interesse for elbiler

Bæredygtighed og grøn omstilling er to emner, der er kommet højt op på dagsordenen – også hos de danske bilister. Mange danske bilejere har allerede truffet beslutningen om at køre elbil, men for dem, der stadig tvivler på, om det kan betale sig, har vores besparelsesberegner svaret.

På få sekunder kan dine besøgende få et overslag på, hvor meget de kan spare årligt ved at skifte fra benzin til el – baseret på deres nummerplade og kørselsbehov.

Et leadtool der virker i praksis

Med over 5.000 leads i bagagerummet ved vi, at beregneren ikke bare virker på ‘papiret’ – den fungerer i praksis. Den hjælper dig som forhandler med at komme i kontakt med relevante, interesserede købere lige der, hvor beslutningen er undervejs, og leadet er varmt. 

Men her hos CarAds vægter vi optimering og udvikling højt, så vi er sikre på at levere de bedste produkter og værktøjer til bilbranchen. Derfor lavede vi i sidste måned en splittest – inspireret af feedback fra vores kunder. Testen viste især to ting ved beregneren:

  1. Det kan være bøvlet at bruge kilometer-slideren på mobilen
  2. Mange er faktisk i tvivl om, hvor langt de kører til daglig

Vi har derfor opdateret beregneren til en mere brugervenlig version 2.0, der forhåbentlig kan øge antal leads endnu mere hos landets bilforhandlere. Her vælger brugeren årlig kørsel i stedet for daglig, og så har vi fjernet slideren. Det gør hele oplevelsen lettere og meget mere overskuelig.

Storgaard Biler: “Den giver os masser af ‘gratis’ leads”

Hos Storgaard Biler i Bramming har de haft beregneren på deres bilkort siden vi lancerede den for knapt et halvt år siden – og resultaterne er tydelige.

“Det tyder på, at besparelsesberegneren fungerer super godt! Den har givet os en masse ‘gratis’ leads og kundehenvendelser, som vi har fuld tilladelse til at kontakte,” fortæller Lasse Brandt Christensen, Storgaard Biler

“Jeg har hørt fra flere kunder, der synes den er smart. De har vendt hurtigt tilbage, og flere er endda kommet for at se bilen og snakke om besparelsen

Set i det store hele overrasker det derfor ikke Lasse, at beregneren performer så godt. Vi er meget stolte af at have bidraget med en beregner, der kan skabe gode og brugbare resultater for vores kunder som Storgaard Biler – og som samtidig er med til at holde elbils-snakken kørende.

Nem opsætning og ingen ekstra omkostninger for CarBoost-kunder

Hvis du er CarBoost-kunde hos os, kan du få beregneren sat op direkte på dine bilkort uden ekstra omkostning. Vi sender trafik ind via dine annoncer, og beregneren sørger for konverteringen. Det eneste, du skal være klar til, er at håndtere dine leads.

Som alle vores andre værktøjer integreres det hele i CarAds-platformen, så du kan følge dine leads og tage kontakt, mens interessen er der.

Vi forventer, at version 2.0 bliver rullet ud hos alle vores CarBoost-kunder i løbet af efteråret.

Gå til CarBoost

Klar til at få flere leads?

Hvis du endnu ikke er kunde hos CarAds – men gerne vil prøve beregneren – så kontakt os endelig.
Ring til os på 71 96 09 04 eller prøv den selv på vores testside: bjarnesbiler.dk

Bemærk. Bjarnes Biler er en testside skabt af CarAds.


Hvad er et leadtool?

Ligesom det for bilkøbere kan være svært at finde rundt i ord som adaptiv fartpilot, regenerative bremser og vognbaneassistent, så ved vi, at man også let kan fare vild i begreber fra det digitale univers.
Så her kommer lige en lille forklaring.

Et leadtool er et specialudviklet marketingværktøj, som kan hjælpe dig som forhandler med at få kundehenvendelser. Hos CarAds har vi nemlig udviklet en række værktøjer, som kan give dig relevante henvendelser at arbejde videre med – bl.a. besparelsesberegneren.

Hvis du i forvejen benytter vores produkt CarBoost, er vores leadtools et genialt supplement. For hvad nytter det, hvis du via CarBoost får en masse besøgende på din hjemmeside, hvis de alligevel ikke henvender sig? 

Ved brug af vores leadtools gør du det nemt for dine besøgende at efterlade et brandvarmt lead. 

Andre blogindlæg

Motoren der holder hele maskineriet i gang

Hos CarAds handler det ikke kun om enkeltstående produkter – det handler om sammenhæng. Platformen er selve motoren, der binder hele produktuniverset sammen og gør det muligt for bilforhandlere at få det fulde overblik ét sted.

Udfyld formularen, og vi kontakter dig hurtigst muligt til en uforpligtende snak

....