En online hjulshop til fordel for danske bilforhandlere
Med webshoppen Wheelster får bilforhandlere en unik mulighed for at kunne tilbyde deres kunder et sæt billigere vinterhjul og dermed kunne lukke handlen hurtigere. Bojsen Biler ser stor værdi i webshoppen.
Software- og marketing-virksomheden CarAds har i flere år arbejdet på e-commerce løsningen Wheelster, hvor private og erhverv kan købe brugte hjulsæt til fornuftige priser.
Som privat bilist kan der være mange fordele ved at købe brugte hjul online – men det kan der bestemt også være for landets bilforhandlere, hvis man spørger Anders Brogaard, der er direktør og partner ved Wheelster og CarAds.
“At kunne tilbyde et matchende sæt hjul, der ikke koster spidsen af en jetjager, kan være helt afgørende i en bilhandel, hvis man konkurrerer mod et andet bilhus. Med Wheelster har vi gjort det muligt for forhandlere at købe velfungerende brugte hjulsæt til en mindre pris – og som derfor i flere tilfælde kan være med til at lukke en bilhandel.”
Udover at kunne være et afgørende led i en bilhandel kan der være mange andre fordele for bilforhandlere, som køber brugte hjul:
Du sparer penge ved at købe brugte hjul og kan dermed tilbyde dine kunder god service i form af dæk og fælge til en god pris.
Fremstilling af nye dæk kræver et stort forbrug af fossile brændstoffer og olie, så køb hos Wheelster er en mere miljøvenlig løsning.
Der er hjulmatch-garanti, så du er sikker på, at hjulene passer til bilen.
Hvad er Wheelster?
Wheelster er en webshop, hvor både bilforhandlere og privatpersoner kan købe brugte hjulsæt, der er sunde og velfungerende til overskuelige priser. Hjulene er altid gennemgået grundigt, klargjort og rengjort, så de er lige så sikre at køre med som nye hjul. Du kan læse mere om Wheelster på hjemmesiden her.
Som bilforhandler kan du også få sat dine egne overskydende hjul til salg på Wheelster gennem Hjulinfo.
Som forhandler behøver du dog ikke benytte dig af Hjulinfo for at købe hjul på Wheelster.
Bojsen Biler lukker bilhandler hurtigere
Hos Bojsen Biler i Holstebro har de i længere tid benyttet sig af Wheelster. Her ser de stor værdi i at købe brugte dæk og fælge online, da de kan tilbyde deres kunder god service ved at smide et ekstra sæt vinterhjul med i bilhandlen for billige penge.
“Med Wheelster kan vi nu tilbyde vores kunder tilhørende hjulsæt til langt mere fordelagtige priser end tidligere, hvis vi ikke selv har dem på lager. Det har i flere tilfælde gjort, at vi har kunne lukke en bilhandel lidt hurtigere – og så endda med meget tilfredse kunder,” fortæller Poul Bojsen fra Bojsen Biler og fortsætter:
“Det at kunne tilbyde et billigt sæt vinterhjul eller endda et gratis sæt vinterhjul, da vi har købt dem billigt – det giver et kæmpe plus i bogen hos køberne.”
Et match til fremtidens bilbranche
Teamet bag Wheelster ser samtidig et stærkt match, når de tænker på fremtidens bilbranche. Lysten til at skifte bil ofte er større end aldrig før, hvorfor leasing bliver mere og mere populært.
“Når man leaser en bil, er det sjældent mere end 36 måneder, så de færreste når at slide et sæt vinter- og sommerhjul op. For mange kan det derfor give god mening at købe brugte men velfungerende dæk og fælge til langt billigere penge,” fortæller Anders Brogaard.
Derudover har Anders og teamet bag Wheelster bidt mærke i en anden tendens. Flere bilkøbere ønsker større og større fælge til deres nye bil, vis nypris kan være svær at bide over. Med Wheelster kan bilforhandlere tilbyde større fælge til en langt mere overskuelig pris, hvilket er til gavn for kunderne, som ser en stor værdi i at få både dæk og fælge finansieret sammen med bilen.
Hos CarAds handler det ikke kun om enkeltstående produkter – det handler om sammenhæng. Platformen er selve motoren, der binder hele produktuniverset sammen og gør det muligt for bilforhandlere at få det fulde overblik ét sted.
CarAds har i 2024 formået at fordoble deres omsætning og tilføje knap 1 million til deres bundlinje, der nu viser grønne tal. Anders Brogaard er ikke i tvivl om, at succesen skyldes CarAds’ produkter og højtudviklede platform.