Integrationen til Bilinfo er med til at gøre online bilhandel langt mere enkel. Bilinfo er et værktøj, der kan samle alle de biler, du har til salg og så kan det klare alt håndteringen, der følger med. Nemmere bliver det ikke at håndtere og oprette dine salgsklare biler online.
Som bilforhandler kan du let oprette dine salgsklare biler, så de kommer ind på din hjemmeside. Vend, som står bag Bilinfo, står også bag Bilbasen og DBA. Dette gør det let for dig at få dine bilannoncer på både Bilbasen og DBA, hvis du ønsker det. Sammen med Bilinfo holder vi motoren i gang for at skabe mest mulig værdi for vores fælles kunder.
Bilinfo er afgørende, når det kommer til opsætning og administrering af bilkort og lagerlister på din hjemmeside.
Vi har mulighed for at trække data direkte fra Bilinfo, som vi både bruger til at lave og opdatere din lagerliste og bilkort, der matcher din CarWeb-hjemmeside. Hvert kvarter opdaterer og henter vi de seneste biloplysninger, som vi oversætter og implementerer. Når du opretter nye biler, ændrer data og fotos eller har solgt en bil, så reagerer vores system og laver opdateringen lynhurtigt. På den måde sikrer vi os, at din hjemmeside altid er korrekt opdateret med biler.
Integrationen er også nyttig for vores CarBoost-kunder. Med integrationen kan vi med det samme se, hvornår vi skal stoppe annoncering af biler, der er blevet solgt. Derudover kan vi via Bilinfo også hurtigt lave bannerannoncer, når du har oprettet en eller flere nye biler.